Aktiviteter


I vores lejlighed på Tranum Strandgård foregår der en række aktiviteter, som du kan vælge at deltage i. En aktivitet er tilrettelagt og styret af de personer, der deltager i aktiviteten. Men hver aktivitet har også en eller fler værter. Vil du gerne med i en aktivitet, er det en god ide at kontakte en af værterne. Nedenfor ser du en beskrivelse af hver af de nuværende aktiviteter.

Hver tirsdag og torsdag mellem kl. 10 og ca. 14 er der KreativDag på Tranum Strandgård. Dagen kan ses som en ”åbent hus” dag, hvor man kan komme og gå som det passer bedst for den enkelte. Oftest er der 4-8 personer, som fordeler sig i vores lokaler. Mange maler, nogen broderer, strikker, binder kranse – ja alt kreativt kan foregå. Vi inspirerer hinanden og giver hinanden sparring på vores kunstneriske arbejde. Dagen har en vært, som låser op og laver kaffe. 

For torsdage er værterne: Helle Lysgaard Søgaard tlf 23986467. Jette Crandal tlf 2370604. Susanne Jacobsen tlf 4129 4913. Vita Pedersen tlf. 20631887.

For tirsdage er værterne: Gerda Tranberg, Gitte Jul, Charlotte Andersen, Lillian Nøhr og Anne Marie Kornum.

Croquis foregår den første mandag i hver måned kl 14-16 i vinterhalvåret (tjek kalenderen for datoer). Der er levende nøgenmodel, men ikke undervisning. Medbring selv tegnematerialer. Der er tegneplader til rådighed. Under forløbet er der en kort kaffepause. Medbring evt. selv brød.

Tilmelding senest dagen før på grund af aftale med modellen.
For  3 gange (se kalenderen) er prisen 200 kr. Spontan deltagelse koster 80 kr. 


Tovholder er Jette Halberg tlf. 42197746. Email: jhalberg11@gmail.com.


Kunsthistorie gruppen mødes onsdage 10-12 en gang om måneden (se datoerne i kalenderen). Gruppen arbejder med skiftende historiske perioder, hvor man skiftes til at holde oplæg og med efterfølgende drøftelse.


Tovholder p.t.: Jette Crandal