Om kunstgruppen

Kunstgruppen Silikone er en lokalt forankret forening i Jammerbugt Kommune.


Gruppen består af cirka 50 medlemmer, som er engageret i at udtrykke sig kunstnerisk. I kunstgruppen er der både plads til den erfarne kunstner og den, der ikke har så mange erfaringer bag sig. Og alle aldre.


Det er foreningens formål at være rammen om arbejdende grupper, så som maling, tekstildesign, papirarbejde, keramik, croquis, kunsthistorie m.v., således at medlemmerne ved hjælp af inspiration fra hinanden, undervisning fra egne rækker eller udefra, kan udvikle sine kunstneriske udtryksmåder.


Det er også foreningens formål at stå for kunstneriske og sociale arrangementer, så som kunstudflugter, udstillinger, sommerfest, julefest og andre former for sammenkomster.


Mange af gruppens medlemmer udstiller individuelt på gallerier og udstillingssteder- både lokalt og rundt om i landet. Ved forskellige lejligheder udstiller flere af medlemmerne sammen. Fælles udstilling for alle medlemmer af Kunstgruppen afholdes årligt på Galleri Tranum Strandgård.

Kunstgruppens historie


Kunstgruppen blev en forening og fik sit navn i 2001. Men i virkeligheden startede den allerede i foråret 1998 som en arbejdsgruppe, der begyndte at holde påskeudstillinger på Klim Friskole. Første gang var i forbindelse med skolens 125 års jubilæum. Disse påskeudstillinger fortsatte indtil 2005, hvorefter andre muligheder bød sig, bl.a. på Bratskov i Brovst 2007 og frem.

Flere af medlemmerne fra den oprindelige gruppe er stadig med i foreningen og mange nye er kommet med.

Det særprægede navn er fremkommet på følgende måde:
Da vi skulle finde frem til at navn, var der en lærer i gruppen, som interesserede sig for den nordiske mytologi. Han foreslog, at foreningen skulle hedde "Yduns æbler", som skænker guderne evig ungdom, ligesom kunsten giver mennesket et ungdommeligt sind. Et kvindeligt medlem foreslog navnet "Silikone", som kan give i hvert fald kvinderne en evig ungdom.

20230221_141530_resized_1
guided rundvisning
Hygge
20230221_142312_resized_2
Jubilæum 2021_gerda
20221002_144257_resized_1
i286823014294202894
i286823014294202892